EVIG art


"Autodidakt kunstner, primært akrylmalerier"

By: Bække

Land: Danmark

Billedkunstner Eva Vig udfolder sig i en naturalistisk verden uden tyngdekraft, hun formår med sin fascination for naturens vidunderlige univers at se den abstrakte og naturalistiske verden og koble disse to sammen til en kosmisk helhed.
I Evas verden kan naturalisme ikke eksistere uden det abstrakte, de to enheder hører sammen i en symbiotisk, cirkulær helhed som Ying og Yang, uden at sætte spørgsmålstegn til hinanden. Eva Vig bruger den omkringliggende natur som stor inspiration, og i hendes værker ses altid et guddommeligt lys, hvor beskueren vil føle sig hensat til de gamle guldalderværker blot i en mere nutidig fortolkning.
Denne samtidskunsteriske fortolkning af guldaldermalernes blomstermotiver drager beskueren ind i værket. Ind i Evas kunstneriske sjæl i en evig stræben efter at blive bedre, nå ind til ånden i værket.
For Eva Vig er kendskab til farvernes sammenspil altafgørende, og med stor omhu dykker hun ned i farveskalaerne, og finder den helt rigtige tone og de rigtige farver til hendes historie i værkerne.
Eva er ikke i tvivl om hvornår hun som kunster rammer lige der hvor hun er helt tilfreds, med farven, med værket, med sit arbejde. En perfektionistisk, organiseret proces, hvor både underlag og en pointillistisk omhu præsenterer og udvikler sig for øjnene af dig.
Eva Vig har rodfæstet sig i den kunst som søger hende, det er nemlig kunsten som søger hende og ikke omvendt, inspirationen kommer til Eva, hun jagter den ikke. Eva Vigs agenda er ren, hun ønsker at formidle og skabe glæde gennem hendes værker. Skabe en smuk kontrast til den verden som på samme tid er uretfærdig og fuld af sygdom og nød. Disse ting bliver vi dagligt præsenteret for gennem vores liv, her vil Eva byde indenfor i sit smukke floristiske univers og lede dig ind i en eventyrlig verden af renhed og uskyld.
Evas tidlige drøm om at blive kunstner udlever hun nu til fulde, hendes første maleri står stadig i hendes atelier, og bekræfter hende dagligt i, at kunsten er hendes store passion og glæde.

Af Rikke Lundsgaard Breckling til bogen 101 kunstnere 2022

Showcase for EVIG art